Efterhånden som verden samles i unioner, fællesskaber og andet godt, er der gået sport i eksotisk mad. Vi er tossede med det franske køkken, thainudler og kinakål, og alle er vi enige om at det der såkaldt gode gamle danske mad som vor farmor lavede det - det er da til pis. Det er jo i og for sig fint nok at vi i dag kan få lov til at vælge og vrage som vi lyster ud fra alle de lækre mad tilbud vi får, men der må simpelthen være en grænse.
Rygterne går nu, julemaden bliver ikke den samme i år. Der er nemlig ret mange der har fået den fikse ide, at det der med flæskesteg, gås og and er total yt, og fra nu af skal den stå på sur/sød kylling, gris i bambus og kinagræs hvor mandelen er erstattet med en fed klump ginseng rod. Er det bare mig, eller kan du selv se problemet i det her? Det skal kraftigt understreges at der intet er i vejen med at afprøve noget nyt, eller indtage alle de spændende muligheder verden byder på, men det er absolut ikke det samme som at vi bare skal afskrive vores traditioner som vamle og ulækre - for det er de jo ikke. Som om at kineserne pludselig har opfundet den dybe tallerken (det har de måske), som om det ville være særligt fedt at spise ris og kinarejer hver dag!
I det store og hele må det være et spørgsmål om god og varieret kost, hvad jo også er det alle de der sundhedsapostle slår os i hovedet med. Jeg prøver hermed at slå et lille slag for at vi ikke, i denne eksotiske madeksplosion, glemmer at vi faktisk har nogle meget gode traditioner. Jeg glæder mig i hvert fald til en god and med sovs og brune kartofler juleaften. Så kan du jo eventuelt sidde og gnave i dine fesne frølår hvis det er det du har lyst til. Reactorman kaster sig over flæskestegen og juleanden.
For at være med i Reactormans jule konkurrence hvor du kan vinde de ovenstående spil og CDer, skal du bare svare på 3 lette spøgsmål:
1. Et af de spil som du kan vinde hedder NHL....?
2. Hvad hedder Jay-Zs nye album?
3. Hvor mange dage er der i julemåneden?
Send dit svar på den sædvanlige adresse, og deltag!
Held og Lykke, og God Jul!