GTA: Vice City annonceret til Pc

Mens der aldrig har været nogen tvivl om at Vice City ikke ville lande på andre konsoller end PlayStation 2, så har en evt. Pc version altid været en mulighed. Nu bliver denne mulighed til virkelighed. Take 2 har netop annonceret et hav af titler.
Tekst: Thomas Tanggaard
Publiceret 2002-12-18

Mens der aldrig har været nogen tvivl om at Vice City ikke ville lande på andre konsoller end PlayStation 2, så har en evt. Pc version altid været en mulighed. Nu bliver denne mulighed til virkelighed. Take 2 har netop annonceret et hav af titler.

Firmaet kunne forleden i et telefonmøde, hvor der snakkes økonomi og fremtidige titler fortælle at Vice City står til udgivelse i år 2003 på PC, mens der er fortsættelser til Max Payne og State of Emergency i støbeskeen - om end de to sidstnævnte først står til udgivelse i år 2004.

Ud over dette så ville firmaet også udgive Railroad Tycoon III, Serious Sam 2 og Hidden and Dangerous på konsol, ligesom Mafia: City of Lost Haeven, The Great Escape og Manhunt er på vej til både PlayStation 2 og Xbox.

Der var dog stadig ingen afklaring omkring det nærmest mytiske Duke Nukem Forever, der stadig ikke er i nærheden af at udkomme. Dog kunne udvikleren meddele at man mindst 90 dage før udgivelse ville gå ud og fortælle en releasedato. Det eneste firmaet kunne fortælle var at Duke Nukem Forever nu også er planlagt som konsoludgivelse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage