Allerede før udgivelsen af Call of Duty: WWII udtalte spillets udvikler, Sledgehammer Games, at de var seriøse når det kom til at slå hårdt ned på snydere, og det lader til at de mener det alvorligt. Det er allerede muligt at rapportere folk for snyd direkte i spillet, men nu har spillere altså mulighed for også at kontakte udvikleren på Twitter for at rapportere om såkaldt snyd.
Twitter-kontoen har fået tildelt det passende navn BanHammer, og Sledgehammer opfordrer til at bruge denne profil til at rapportere snyd samt vedhæfte eventuelle billeder og filmklip der bakker op omkring anklagen. På trods af at Sledgehammer Games kører nul tolerance-politik overfor snydere, så har det været et stort problem i Call of Duty: WWII. Spillet er langt mere populært end de forrige spil i serien, hvilket selvfølgeligt har tiltrukket mange flere spillere til sig, hvilket har resulteret i mange klager på Steam's forum, hvor der er mange tråde hvor spillere klager over andre der snyder.
Vi håber ihvertfald på at dem der snyder får en hård straf, så lovlydige spillere kan spille i fred og uden problemer.