Gameboyplayer får speciel controller

Når Nintendos GameboyPlayer lander i Europa i løbet af sommeren er der dømt ægte nostalgi, både på skærmen og i hånden.
Tekst: Jakob Møller
Publiceret 2003-01-16

Når Nintendos GameboyPlayer lander i Europa i løbet af sommeren er der dømt ægte nostalgi, både på skærmen og i hånden.

Nintendo annoncerede for nylig deres GameboyPlayer, et stykke add-on hardware til Gamecube der gør det muligt at spille alle slags GameBoy spil på et TV. Det er spændende i sig selv, men for at gøre det endnu mere spændende så udsender det Japanske firma Hori en controller specielt lavet til fans af den gamle SNES controller.

Som du kan se på billedet herunder er der tale om en hybrid imellem den originale SNES controller og gamecubens controller. Hori har valgt at fjerne de analoge skulderknapper, men ellers er alle knapper fra GC joypaddet at finde på den nye pad med det retro look.

Den nye controller kan selvfølgelig også bruges til helt almindelige GC spil, og fans af fighting genren vil muligvis have stor fordel af at bruge denne controller, istedet for den originale.

Vi lader billedet stå et øjeblik!

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage