Får Kingdom Hearts III en Monsters Inc.-verden?

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-12-18

Vi har ventet på Kingdom Hearts III i mange, mange år efterhånden, men nu tyder alt på, at Square Enix endelig har i sinde at udgive spillet i 2018. Der er dog rigtig meget vi endnu ikke ved om dette eftertragtede tredje kapitel, men information om en ny verden kan måske være sluppet ud.

Henover weekenden har en række brugere nemlig udgivet nogle billeder fra spillet via ResetEra, som angiveligvis bekræfter, at en af spillets verdener tager udgangspunkt i den populære Pixar-film Monsters Inc.

Det er naturligvis ikke muligt at bekræfte endeligt om billederne er ægte, men du kan se dem herunder. Hvad siger du til en Monsters Inc.-verden?

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage