Dragon Quest Builders fik megen ros sidste år, fordi det godt nok distancerede sig selv fra Dragon Quest-serien, men at det samtidig tilbød et nyt tag på Minecraft-formlen. På grund af den solide modtagelse var der netop mange der gerne så spillet komme til Switch, og tidligere på året kunne Square Enix endelig bekræfte en Switch-version, det blev dog uden udgivelsesdato.
Ja, da Square Enix afslørede spillet sagde de bare "Spring 2018", men nu ved vi at spillet er blevet rykket lidt frem.
Dragon Quest Builders ankommer på Switch d. 9 februar, og det bliver sammen med et "Great Sabrecub Mount", samt nye opskrifter.