CDV, udvikleren bag det succesfulde Sudden Strike til PC er i øjeblikket igang med at smede et nyt spil i samme genre, nemlig Blitzkrieg.
Blitzkrieg ligner på overfladen meget Sudden Strike, men adskiller sig ved at have en overdreven historisk korrekthed. spillet foregår under 2. verdenskrig og alle de små og store detaljer fra 2. verdenskrig er inkluderet i spillet, og vil helt sikkert bringe glæde, både til fans af genren, men også til historie nørder.
Spillet har hele 3 kampagner, Europa, Afrika og Rusland og 21 missioner. Yderligere er der 200 forskellige køretøjer og fly, 40 forskellige slags infanteri.
Spillet kommer til at understøtte multiplayer og indeholde båd map og scenario editor.