Blizzard arbejder på førstepersonsskydespil med køretøjer

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-12-20

Jobopslag har det med at rumme interessant information om kommende spil, og lang tid inden den officielle afsløring kan offentligheden for det meste få at vide om der er online-komponenter, om hvorvidt spillet understøtter lokal multiplayer eller sågar hvilken visuel stilart studiet går efter. Nu er det Blizzard der har slået en ny stilling op, og det lyder så sandelig spændende.

For nylig har de nemlig offentliggjort et nyt jobopslag, der afslører at den berømte udvikler arbejder på et spil der afvikles i førsteperson, som desuden indeholder kontrollerbare køretøjer.

"Blizzard Entertainment is looking for a talented gameplay engineer to help create vehicles and build vehicle handling features in a robust first-person engine for an unannounced project. The ideal candidate has proven experience in vehicle handling, with exposure to other game systems like physics, animation, and cameras."

Det lyder ikke som om at dette projekt kunne eksisterer indenfor nogen af Blizzards kendte serier - altså udover Overwatch.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage