Nsane Trilogy er den bedst sælgende Remaster-samling på PS4

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-12-21

Det er efterhånden blevet kutyme for store udviklere at udnytte deres rige bagkatalog af klassiske spiltitler, ved at udgive samlinger af diverse remaster-versioner. Bare i løbet af de seneste par år har vi haft Assassin's Creed: The Ezio Collection, Batman: Return to Arkham, Bioshock: The Collection, Kingdom Hearts 1.5 + 2.5 Remix og Wipeout Omega Collection. Men én særlig samling har formået at tage markedet med storm, og her taler vi naturlivis om Crash Bandicoots tilbagevenden, i form af Crash Bandicoot: Nsane Trilogy.

Activision har nemlig afsløret via en stor pressemeddelelse, at tal fra NPD, GFK og GSD alle fortæller, at samlingen er den bedst sælgende spilsamling i PlayStation 4'erens historie.

Desværre har de ikke leveret nogle konkrete salgstal, men én ting er sikkert - Crash er tilbage, og Activision arbejder næsten sikkert på et nyt spil i serien.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage