PS4 Pro sælger 500.000 enheder i Japan

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-12-22

PlayStation 4 Pro-konsollen blev mødt med meget stærke anmeldelser (deriblandt en rosende en af slagsen fra Gamereactor), samt stor interesse fra forbrugerne. Siden da har Sony dog ikke udtalt sig synderligt konkret om hvor stor efterspørgslen er på markedet, og det er endnu uvist om Sony anser konsollen som værende en succes.

Nu ved vi dog lidt mere om konsollens salgstal i Japan, for Media Create har løftet sløret for ny data. De kan blandt andet afsløre, at konsollen har solgt 500.000 enheder i Japan, som er ganske fint for et såkaldt "premium produkt", men det er bare en fraktion af det samlede marked. Dette tal repræsenterer nemlig bare 8.85% af det samlede antal solgte PlayStation 4-konsoller, som d. 17 december 2017 ramte 5,775,515.

Dette er en del mindre end den udtalelse Sony udgav tidligere på året, hvor de kunne fortælle at hver femte solgte PlayStation 4-konsol var en Pro.

Tror du at Sony vil fortsætte med at udgive Pro-udgaver af deres konsoller i fremtiden?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage