Selvom de fleste nok allerede har hørt at Nintendos Shigeru Miyamoto arbejder på en opfølger til det oprindelige Pikmin, samt en ny udgave af Mario serien kaldet Mario 128, så er det nok de færreste der regnede med at se begge spil i år - men det kommer vi åbenbart til.
Spilguruen har i hvert fald bebudet at både Pikmin 2 og Mario 128 er ude i år, og at år 2004 byder på endnu et Zelda spil. Det vil forhåbentlig komme mere frem ved besøget til England, hvor GameReactor naturligvis er indbudt, men indtil da må vi væbne os med tålmodighed.