Der ser ud til at giganten EA har fået et godt øje til den svenske udvikler Digital Illusions, der sidste år udgav det solide multi-player spil Battlefield 1942 og som i øjeblikket er på banen med udvidelsen The Road to Rome.
I hvert fald har firmaet investeret en god sum penge i firmaet og har dermed købt 19% af firmaet i aktier. Ud over dette er begge firmaer blevet enige om en aftale der sikrer Digital Illusions en solid markedsføring og distribution, mod at Electronic Arts udgiver produkterne eksklusivt. Vi afventer de næste spadestik fra firmaet, og regner med at høre mere ved årets E3 messe.