Magic Leap afslører nyt, spændende "mixed-reality" headset

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2017-12-22

I løbet af de seneste fem år har firmaet Magic Leap, som er et relativt nyt startup-firma der ønsker at revolutionere bærbar teknologi, indsamlet investeringer, og er nu hele $6 milliarder værd på det amerikanske aktiemarked. Dette er faktisk til trods for, at firmaet endnu ikke har lanceret et eneste produkt. Dog står deres værdi til at vokse endnu mere, for nu er de parate med afsløringen af deres store debut - det hedder Lightwear.

Magic Leaps Lightwear er et såkaldt "mixed-reality"-headset, og de har afsløret det på deres hjemmeside, hvor de desuden kan fortælle at de ønsker at modernisere den nuværende trend indenfor for VR- og AR-teknologi, ved at gøre headsettet nemt at bruge og let at have på. Headsettet fungerer lidt ligesom Microsofts HoloLens, ved at projektere holografiske billeder ud på virkeligheden foran brugeren, og headsettet kører på en lille minicomputer kaldet Lightpack.

Det er stadig uvist præcis hvad Lightwear skal bruges til, men Glixels Brian Crecente fik for nylig mulighed for at afprøve en række oplevelser, deriblandt virtuelle billeder, tegneserier og rutsjebaneture, og han var ganske imponeret.

Lightwear lanceres for softwareudviklere i 2018.

<bild></bild>

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage