Shigeru Miyamoto er en legendarisk spildesigner, der står bag nogle af de mest ikoniske titler, karakterer og univers vores branche har at tilbyde. Derudover fremstår han også som mentor for nye talenter hos Nintendo, og for nylig har han udtalt sig lidt om hvad han leder efter, når han skal granske efter nye stjerner.
I et interview med New York Times fortæller Miyamoto, at når han leder efter nyt talent, så skal de faktisk ikke være passionerede gamere. Han mener nemlig at de bør være designere først og fremmest, så netop kærligheden til mediet er sekundær.
"I always look for designers who aren't super-passionate game fans. I make it a point to ensure they're not just a gamer, but that they have a lot of different interests and skill sets."
Faktisk fortæller Miyamoto, at nogle af de ansatte de sidst har hyret, slet ikke har nogen erfaring med spil som medieplatform, men er dygtige designere.