Call of Duty: WWII rammer 12 millioner spillere på PS4

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-01-02

Call of Duty: WWII er uhyre populært, og selvom spillet også har været genstand for kritik, så lader det til at have restaureret seriens popularitet. Spillet har da også formået at ligge på toppen af salgslisterne i mange, mange uger efterhånden, og det kan mærkes på det samlede spillerantal, der eftersigende har ramt en imponerende milepæl.

For nylig delte en bruger nemlig et skærmbillede på ResetEra, der viser at bare PS4-versionen har ramt over 12 millioner spillere. Samme brugere påpegede, at normalt rammer populære Call of Duty-spil omkring 10 millioner i januar efter en udgivelse i november. Dette skete blandt andet for Call of Duty: Black Ops 2, hvilket vil sige at Call of Duty: WWII så småt er ved at trække fra sine forgængere.

Hvad synes du om spillet?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage