Capcoms måske allermest populære spilserie i Japan er nok Onimusha. For ikke så længe siden blev Onimusha Tactics udgivet til GBA og nu kommer de første detaljer om to nye Onimusha spil. De har endnu ikke afsløret til hvilket eller hvilke formater spillene kommer til, men du kan godt regne med at det i hvert fald kommer til PS2.
Onimusha 3
Det første spil bliver Onimusha 3 og denne gang er helten fra det første spil, Akechi Samanosuke tilbage! Året er 1852 og Samanosuke bekæmper genmas og gør sig parat til den sidste kamp imod hans værste fjende. Så spoler vi hurtigt frem til vores tid og hopper til Frankrig som er angreb af spøgelser og dæmoner. Soldater og civile slagtes til højre og venstre, og kun en mand, Jaques Bran, er istand til at holde stand imod de onde kræfter. Samanosukes og Jaques historier hænger sammen, men på hvilken måde vides endnu ikke.
Samanosuke spilles af Taiwan fødte Takeshi Kaneshiro, mens Jaques spilles af den mere kendte, for os vesterlændinge, Jean Reno (Leon, The Big Blue) Til forskel fra de tidligere spil, vil baggrundene i Onimusha 3 ikke være pre-renderede, men i fuld 3D.
Onimusha Buraiden
Onimusha Buraiden er et fighting spil med figurerne fra de forskellige Onimusha spil. Du kan spille som Akechi Samanosuke, Yagyu Jobei og andre personer fra spillene, samt forskellige Genmas. Spillet understøtter op til fire spillere.
Billeder fra Onimusha 3
Billeder fra Onimusha Buraiden