Vi er nu bare små tre uger fra udgivelsen af Monster Hunter: World på PlayStation 4 og Xbox One, og det er naturligvis gode nyheder for konsolejerne, men Capcom har ikke ligefrem været åbne omkring PC-versionen, udover at den vil ankomme på "et senere tidspunkt". De fleste havde i den forbindelse håbet på en forsinkelse på en måneds tid, men sådan er det desværre ikke gået.
Spillets producer, Ryozo Tsujimoto, har netop udgivet en officiel meddelelse via Twitter, hvor han kan fortælle at Monster Hunter: World først udkommer på PC til efteråret.
Han kunne desværre ikke byde på en konkret udgivelsesdato, heller ej en månedsangivelse.