Efter udgivelsen af Star Wars Battlefront II var EA's CFO, Blake Jorgensen, ganske god til at grave hullet endnu dybere for spillets dårlige ry, ved blandt andet at pointere til pressen, at grunden til at spillets mikrotransaktioner ikke udelukkende var kosmetiske, var fordi at det ville udfordre spillerens forståelse af universets kanon. Her brugte han blandt andet eksemplet om et pink Darth Vader-kostume, og forbrugerne tog ikke synderligt godt imod modtagelsen.
Faktisk har nogle af dem gjort det til en mission at håne at Jorgensen, for de har skabt et mod til PC-udgaven af spillet, der netop implementerer en pink udgave af karakteren. Moddet er skabt af brugeren Destauch, og kan findes på Nexus Mods.
Men det slutter ikke her, for mod-udviklere fortsætter med at håne spillet ved at introducere mærkværdige sidekarakterer. Deriblandt finder vi Matt the Radar Technician, en undercover-udgave af Kylo Ren som skuespilleren Adam Driver afslørede for omverdenen via en sketch i Saturday Night Live. Hvis du endnu ikke har set sketchen, så kan den findes her.
<bild></bild>