Ny spilstreamingtjeneste udkommer i løbet af året

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-01-08

Godt nok eksisterer der allerede tjenester som PlayStation Now og Xbox Game Pass, men for PC-spillere har der endnu ikke været streamingtjenesten der for alvor har kunne tilbyde nok spil på effektiv nok vis, til at platformen har kunne konkurrere med etablerede, traditionelle platforme som Steam og GOG. Dette kunne meget vel ændre sig i 2018, når tjenesten Utomik udkommer.

Startup-firmaet har afsløret via deres hjemmeside, at de har planer om at lancere tjenesten i løbet af 2018, og her vil du, for enten cirka 50 kroner om måneden for dig selv, eller 70 kroner for en familieudgave, kunne streame PC-spil på din computer, fra et udvalg på over 670 titler.

Utomik tilføjer lige nu, i tjenestens beta-fase, omkring frem spil om ugen, og arbejder officielt sammen med udgivere som Ubisoft, Sega og Disney.

Teknologien Utomik benytter kræver ikke megen båndbredde, for du kan downloade dele af filerne for at sikre en mere dynamisk streaming-oplevelse, ifølge hjemmesiden.

Ville du være interesseret i en tjeneste som Utomik?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage