Godt nok er The Legend of Zelda: Link's Awakening til GameBoy ikke blandt de mest populære kapitler i serien, men efter udgivelsen af The Legend of Zelda: Breath of the Wild er der fornyet interesse i serien, og det momentum ønsker Nintendo naturligvis at bibeholde. Derfor foreslår et nyt rygte, at et nyt Zelda-spil, et slags remake af Link's Awakening, vil ankomme på 3DS-konsollerne i løbet af 2018.
Rygtet kommer fra en række insidere, der separat fra hinanden har bekræftet spillets eksistens. Blandt andet Marcus Sellars har skrevet følgende via Twitter:
"Regarding the 3DS inspired a Link's Awakening game coming out this year. The team behind it is Grezzo who have handled many Zelda games for 3DS. A prime example is the Legend of Zelda: Majora's Mask 3D."
Ja, alle lader til at være enige om at det er udvikleren Grezzo der arbejder på spillet, og de har meget erfaring med at restaurere gamle Zelda-oplevelser.