Det tager "flere dage" at gennemføre Spider-Man

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-01-08

Spider-Man blev fremvist både ved sidste års E3, samt Paris Games Week i oktober, og begge gange formåede det så sandelig at imponere. Men der er stadig mange ukendte størrelser omkring spillet, deriblandt spillets... ja, størrelse. Nu har vi dog fået den første indikation om præcis hvor lang tid det vil tage at gennemføre Insomniacs kommende spil.

For nylig har en række af de ansatte hos Insomniac åbnet mere op omkring hvilken tilstand spillet er i. Blandt har studiets officielle Twitter-konto afsløret, at de alle er ved at teste spillet i sin nær færdige form.

Blandt disse finder vi Design Director Brian Horton, der har afsløret, at hver eneste gennemspilning tager "flere dage". Han har skrevet således via Twitter:

"Each play through has taken multiple days...long night ahead of me. Goin' back in, Thwip."

Hvor mange timer tror I at det kan oversættes til?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage