Square Enix tager patent på Final Fantasy XV "Royal Edition"

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-01-09

Lige siden udgivelsen af Final Fantasy XV i december 2016 har Square Enix arbejdet videre med spillet, og har siden da udgivet tonsvis af opdateringer, nye udvidelser og sågar en multiplayer-del. De har lovet at arbejdet fortsætter i 2018, men naturligvis ønsker de da at genudgive spillet, når oplevelsen menes at være komplet.

Og det kunne den meget snart være. Square Enix har taget patent på Final Fantasy XV "Royal Edition", og før du pointerer at der er tale om den kommende PC-udgave, så står patentet registreret til PS4 og Xbox One.

Tror du at der er tale om en slags Game of the Year-udgave, eller hvad henviser Royal Edition til?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage