Vivendi Universal fremviser flot E3 liste

E3 er næsten over os, og nu kan Vivendi Universal som en af de første rigtig store drenge fremvise en flot spilliste med bl.a. Lord of the Rings, Buffy the Vampire Slayer og Spyro, der nok skal få journalisterne til at strømme til deres booth.
Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2003-04-28

E3 er næsten over os, og nu kan Vivendi Universal som en af de første rigtig store drenge fremvise en flot spilliste med bl.a. Lord of the Rings, Buffy the Vampire Slayer og Spyro, der nok skal få journalisterne til at strømme til deres booth.

Vivendi Universal Games har efterhånden etableret sig som en af de store drenge på spilmarkedet. Deres udviklere består af bl.a. de talentfulde Black Label Games og Blizzard Entertainment, samt Fox Interactive og Sierra Entertainment. I år bliver E3 endnu større og forhåbentligvis endnu bedre, og VU vil selvfølgelig være med helt fremme. I dag kunne de så fortælle os om 14 nye spil, der spreder sig fra kart racere til GTA-kloner, og som alle vil være til steder under E3.

- Men of Valor: Vietnam er skaberne af Medal of Honor, 2015's, helt nye spil, der denne gang byder på hårdkogt action i den tætte vietnamesiske jungle, hvor du sammen med at hav af andre soldater skal kæmpe dig igennem en stor række missioner bl.a. hvor du skal finde og destruere vigtige strategiske bygninger samt hjælpe i offensiver eller defensiver. Spillet udkommer både til PC og Xbox, hvor det bliver online gennem Xbox Live, engang i 2004.

- Buffy the Vampire Slayer: Chaos Bleeds er efterfølgeren til det anmelderroste spil til Xbox. Denne gang er det dog hverken eksklusivt til Xbox eller udviklet af The Collective, men derimod er det Eurocom der står for udviklingen af både Xbox, PS2 og Gamecube versionen. Endnu engang indtager du rollen som Buffy, der skal kæmpe mod det evigt stigende antal vampyrer, dæmoner og andre overnaturlige væsener. Som noget nyt vil der være multiplayer inkluderet (som var gemt dybt i det første spil) med modes såsom One on One, Domination og Bunny Catcher. Spillet kommer til efteråret.

- The Simpsons: Hit & Run er et nyt spil baseret på den populære tegnefilms TV serie af samme navn. Denne gang er udgangspunktet lidt anderledes end det skuffende Road Rage, da spillet både vil have aktører og forfattere fra TV serien, og gameplayet skrues nu hen i en retning af GTA, så det bliver muligt at stige ud af bilerne og tage rundt i Springfield og besøge de berømte steder som Moe's Bar, Kwik-E-Mart og selvfølgelig Monty Burn's atomkraftværk. Du vil kunne indtage rollerne som Homer, Bart, Lisa, Marge og sjovt nok Apu. Derudover er der endda plads til 4-player multiplayer, men dette bliver direkte racing. Spillet udvikles af Radical Entertainment og kommer til PC, PS2, Xbox og Gamecube.

- Futurama er ligeså baseret på en tegnefilms TV serie af faktisk samme skaber som The Simpsons, nemlig Matt Groening, der designer netop Futurama spillet. Dette vil dog blive ren action-arcade med enkelte platforms elementer, men da det designes af Matt er det næsten en garanti i sig selv om første klasses humor.

- The Lord of the Rings: Treason of Isengard er modsat sidste års LOTR spil fra VU ikke et rollespil, men derimod et rent action spil mere i stil med EA's The Two Towers. Præcis hvilken del af Tolkiens trilogi spillet er baseret på vides endnu ikke, men mon ikke VU følger historien kronologisk og baserer det på 2. del. Spillet udvikles af Surreal og kommer til PS2 og Xbox.

- Spyro: Season of Wind og Spyro: Attack of the Rhynocs er to nye spil med den efterhånden så berømte drage. Mens det førstenævnte er et 3D platformsspil, der kommer til PS2, Gamecube og muligvis Xbox, så er Attack of the Rhynocs et action/adventure spil forbeholdt GBA. Begge spil udvikles af Digital Eclipse og udkommer til efteråret.

- Cold Winter er et nyt action FPS fra Swordfish, der vil ramme PS2 og Xbox engang i år, men ellers er detaljerne meget sparsomme, så E3 må fortælle nærmere om hvad spillet får ud på.

- Hoyle Majestic Chess er et nyt spil i den populære gambling serie, der bliver udgivet på PC og Xbox, og som titlen antyder vil denne version selvfølgelig handle om skak.

- Dr. Seuss' The Cat in the Hat er et nyt 3D action/adventure spil baseret på den klassiske fortælling om Katten i Hatten samt den kommende film af Dreamworks, der bl.a. vil have skuespillere som Mike Meyers, Alec Baldwin og Kelly Preston i hovedrollerne. Spillet, der kommer til alle konsollerne samt PC, vil give spilleren mulighed for at træde ind som Katten i Hatten, møde kendte ansigter som Ting 1, Ting 2 og Fisken, kæmpe mod fjender specielt skabt til spillet og ellers spille sig igennem 13 baner i Seuss' skøre verden.

- The Fast and the Furious er et nyt racerspil baseret på filmen af samme navn og den kommende efterfølger 2 Fast, 2 Furious. Spiller, der udvikles af japanske Genki, vil sætte spilleren bag rattet i over 20 virkelige biler, der kan ændres efter brugerens behov. Spillet vil indeholde alt fra Drag til Street Racing i over 80 missioner, hvor spilleren tjener penge til at opgradere sin bil og fortsætte historien. Spillet udkommer til PS2 i 3. kvartal og til Xbox i 4. kvartal, hvor sidstnævnte version vil inkludere online racing.

- Crash Nitro Kart er et nyt kart racer med vores allesammens yndlings ræv Crash Bandicoot. Efter at han er blevet kidnappet af Emporer Velo og tvunget til at køre i hans galaktiske colosseum, må Crash geare op for at rede jorden fra komplet destruktion. Spillet vil indeholde alle de berømte figurer fra universet, da de gennem 17 baner i 4 forskellige verderner, skal race igennem alt fra tætte jungler, sprudlende vulkaner og rumstationer. Spillet, der udvikles af Vicarious Visions, understøtter op til 8 spillere i multiplayer på én gang, og udkommer til PS2, Xbox, Gamecube og GBA.

- Metal Arms er et nyt 3. persons action spil af Swingin' Ape. I spillet er man en robot, der prøver at befri sine venner, der er lider af den onde robot General Corrosive og hans Mil hær's brutale herredømme. Du vil kæmpe over, under og på planeten Iron Star i 6 forskellige omgivelser fordelt på over 50 missioner, hvor du både skal bruge færdigheder i at snige, snipe og selvfølgelig skyde robotter til skrot. Til dette formål har du 18 våben samt muligheden for at spille som 12 andre robotter og bruge 4 forskellige fartøjer. Spillet vil selvfølgelig også indeholde multiplayer med tre forskellige modes. Metal Arms kommer til Gamecube og Xbox i November 2003.

- Battlestar Galactica er endnu et spil baseret på en TV serie, denne gang er genren dog ovre i science fiction, hvor spillet markerer 25 års fødselsdagen. Battlestar Galactica er et historie-baseret action/adventure spil i rummet, hvor man som menig William Adama skal på sin første seriøse mission ombord på det enorme krigsskib Battlestar Galactica. Spillet er sat 40 år før serien, så der bliver masser af nyt guf til fans. Som spillet skrider frem vil spilleren få rådighed over en lang række rumskibe og op til 3 wingmen til at styre kanonerne. Spillet kommer til Xbox og PS2 til efteråret.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage