Monster Hunter-serien ankommer endelig på de store konsoller senere på måneden i form af Monster Hunter: World, og spillet lader da både til at være ganske smukt, og så præsenterer det desuden spilleren for en fuldstændig gigantisk verden fyldt med store monstre. Men størrelsen og udseendet gør overraskende nok ikke at spillet fylder meget på harddisken.
PlayStation Universe har fået fingrene i et billede af de digitale licenser man kan købe i butikkerne d. 26 januar, og her fremgår det at spillet skal bruge bare 16GB på harddisken.
Dette gælder eftersigende kun for PlayStation 4-versionen, men vi går ud fra at det er nogenlunde det samme for Xbox One.
Er du overrasket over den beskedne filstørrelse?