Alle os her på Gamereactor, inklusiv alle jer kære læsere, elsker spil, men selv vi elsker ikke spil lige så meget som én bestemt kvinde, som nu har afsløret at hun har i sinde at gifte hendes med sit Tetris-spil. Dette er naturligvis ikke første gang at en person ønsker at gifte sig med et spil. For nogle år siden afslørede en ung mand, at han var blevet gift med en Nintendo DS-konsol med Konamis Love Plus.
I dette tilfælde er der tale om en kvinde ved navn Noorul Mahjabeen Hassan, der har afsløret via et interview med Metro, at hun har i sinde at indgå i et ægteskab med et Tetris-spil.
"I think Tetris is so beautiful, he is about perfection and he stimulates your mind. Physically I get that feeling that people in relationships get - that you know they are the right one. I love him so much and get an immense sense of satisfaction with him. I have a strong connection with him and have invested so much in him," fortæller Hassan.
Hun spiller tolv timer om dagen, men kærligheden er ikke bare symbolsk men ganske fysisk. Hun identificerer sig som "objectum sexual", altså har hun en seksuel tiltrækning til fysiske objekter. Hun har afsløret, at hun ønsker at afholde en legitim ceremoni.