TDK kommer på E3 i år med en liste, der ifølge dem selv, er bedre og større end nogensinde før, og de 14 spil på listen ser også ud til at indeholde megen potientale.
Når firmaet d. 14. - 16. Maj stolt fremviser deres spil, er det med større udvalg, større variation og bedre kvalitet end nogensinde før. Kvantiteten er da også væsentlig større i år med hele 14 spil på programmet, der bl.a. består af He-man, Shrek og et berømt spøgelseshus.
- UFC: Sudden Impact (PS2): Den hårde og brutale sport er endnu engang tilbage på PS2. Spillet følger samme gameplay som tidligere, men en del forbedringer ved f.eks. Story Mode og multiplayer, der nu kan have op til 8 spillere i en turnering, er lavet. Spillet udkommer i 3. kvartal.
- The Haunted Mansion (GC, PS2, Xbox, GBA): Disney's berømte spøgelseshus, der i Disney World Orlando holder rekorden som verdens længste indendørs forlystelse, kommer i år som filmudgave, og det har selvfølgelig givet anledning til et spil, som er sat til at komme i slutningen af året, men detaljerne er stadig sparsomme.
- Corvette (PS2, Xbox, GBA): For at fejre Corvetten's 50 års fødselsdag kommer et nyt bilspil baseret på netop dette bilmærke. Ruten hedder 66 og i en af 80 Corvette modeller (14 på GBA) skal du fræse hele vejen fra Chicago til LA. Spillet kommer til efteråret på alle konsollerne.
- Muppets Party Cruise (GC, PS2): I deres første party spil nogensinde, skal du og 3 andre af de skøre hånddukker ud i de skøreste, mest vanvittige kampe nogensinde set. Nu kan Miss Piggy endelig slå hårdt ned på Kermit, når spillet udkommer til jul.
- Star Trek: Shattered Universe (PS2, Xbox): I dette intense space-combat spil skal man i en af 9 aldrig-før-set rumskibe kæmpe sig igennem 19 baner fyldt med intelligente fjender og heftig action. Spillet tager sit udgangspunkt i tiden omkring Star Trek: The Original Series og kommer i 3. kvartal i år.
- Dinotopia: The Sunstone Odyssey (GC, Xbox): Som den modige Drake Gemini skal spillere på en farefuld færd gennem Dinotopia, når man skal samle sin familie og blive Guardian for Dinotopia, en ø hvor mennesker og dinosaure lever sammen. Spillet foregår både til fods og i luften gennem 24 baner, der inkluderer jungler, store dale og sumpe. Spillet udkommer i 2. kvartal.
- Masters of the Universe: He-Man: Defender of Grayskull (GC, PS2, Xbox): He-man er tilbage for første gang nogensinde på de nye konsoller. Til fods eller på hans dyriske følgesvend, den arige BattleCat, skal He-man endnu engang bruge sine enorme kræfter og legendariske sværd til at besejre Skeletor og hans onde hær. Spillet foregår gennem 34 baner i 3 forskellige, enorme omgivelser, og kommer til jul.
- Shrek 2: The Game (GC, PS2, Xbox, GBA, PC): Med Shrek 2 på vej er det klart, at et nyt spil baseret på den kiksede og arrogante grønne "helt" måtte komme. Denne gang er spillerne dog ikke kun begrænset til bruge Shrek, men også Æsel samt et væld af deres andre eventyr venner, når spillet til sommer lander på alle formater.
- Conan: The Dark Axe (GC, PS2, Xbox, PC): Et nyt action/adventure spil, baseret på de populære noveller og TV serie Conan: The Barbarian, er endelig en realitet. Skrevet af den originale fortolker af Conan, loves der et hårdtslående 3. person's eventyr med masser af kampe, opgaver og puzzles. Spillet udkommer til jul.
Derudover kunne TDK også fortælle at The Pirates of the Caribbean: The Curse of the Black Pearl (GBA), Shrek: Reekin' Havoc (GBA), Spy vs. Spy (PS2, Xbox), TONKA Rescue Patrol (GC) og Knights of the Temple (GC, PS2, Xbox, PC) vil blive fremvist på E3.