E3: Atari annoncerer Unreal Tournament 2004

Atari har netop annonceret Unreal Tournament 2004. Med denne udgave fastholder udvikleren deres intentioner om at udgive en årlig version af spillet.
Tekst: Steen Marquard
Publiceret 2003-05-14

Atari har netop annonceret Unreal Tournament 2004. Med denne udgave fastholder udvikleren deres intentioner om at udgive en årlig version af spillet, i stil med sportsspil som FIFA og NHL fra Electronic Arts. Udover et hav af tweaks og optimeringer i netkoden, bots, ydelse osv., så tilfører 2004-udgaven en forfriskende indsprøjtning i form af diverse fly og køretøjer. Sammen med endnu større baner vil dette gøre UT2004 til en storstilet krigs-oplevelse, og med disse tiltag lægger Unreal-licensen sig tættere op ad spil såsom Tribes og det kommende Chrome.

Fans kan ydermere se frem til Live voice-chat, UnrealTV, 20 nye baner, nye sigtekorn til alle våben, spritnyt interface og menuer, dual assualt rifles, nye game-modes etc. Desuden vender Assualt Mode tilbage til stor glæde for mange fans, en gamemode der var med i den originale UT, men savnet i UT2003. Som om dette ikke var nok, så vil UT2004 også indeholde UT2003 plus de to udvidelsespakker der er udkommet hertil. Vi glæder os alle til at blive uvirkelige i år 2004.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage