Her til morgen har Funcom måtte skuffe de fans, der sidder og venter på udvidelsen Shadowlands til Anarchy Online. Udvidelsen er nemlig rendt ind i en forsinkelse.
Ifølge Trond Aas hos Funcom, er projektet større end antaget og derfor skal der bruges nogle flere uger på tests og balancering af gameplayet inden spillet kan udgives.
Når Shadowlands slippes, så vil pakken indeholde det originale Anarchy Online, udvidelsen Notum Wars og naturligvis Shadowlands for ca. 250 kroner.