Gamecube er fortsat den billigste konsol, og den plads har Nintendo åbenbart tænkt sig at kæmpe for. Selvom konkurrenterne endnu ikke har udmeldt om nogle direkte prisnedsættelelser, men kun bundles, så har butikker som Toys’R’Us i USA allerede meldt ud om en snarlig prisændring på Gamecube, så det kan fås for intet mindre end $99 - små 600 kr.
Nintendo har intet officielt udtalt endnu, men de forventes at klarlægge juleprogrammet på en pressekonference i morgen. En pakke hvori Mario Kart: Double Dash!! indgår er også blevet rygtet, men konsollens juleskæbne må forblive uklar indtil i morgen.
Indtil videre gælder dette kun USA, men en udtalelse fra Nintendo of Europe burde følge efter morgendagens konference.