Det japanske konsolmarked vokser for første gang i 11 år

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-01-11

Det generelle konsolmarked lader til at vokse verden over, og særligt PlayStation 4 og Nintendo Switch har bekræftet, at der endnu er liv i den traditionelle måde at udgive nye maskiner på. Men der har altid været en sten i skoen på denne positive vækst, og det er det japanske marked, hvor konsolsalget støt er faldet i mange, mange år.

Dette skyldes hovedsageligt, at fokusset er skiftet til mobilerne og tablets. Men dette har endelig ændret sig i 2017. For første gang siden 2006 har det japanske konsolmarked oplevet vækst.

Famitsu kan afsløre, at både hardware- og software-salget i landet er vokset i 2017. Selve hardware-salget er mest imponerende, for det er vokset fra 11.07 milliarder yen i 2016 til hele 117.05 milliarder yen i 2017, en vækst på hele 73%.

Software-salget er også steget, dog slet ikke lige så meget med 4%. Dette skyldes hovedsageligt lanceringen af Nintendo Switch, men også PlayStation 4 lader til at have en effekt på markedet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage