Bungie har haft nogle lidt svære måneder efter udgivelsen af Destiny 2 i september, hvor den ene skandale har afløst den anden. Særligt har seriens mange fans været ganske vrede over, at Bungies taktikker har været at yderligere monetarisere Destiny 2, i stedet for at aktivt forbedre spiloplevelsen. Meget af dette skyldes fokusset på Eververse-butikken, og det undskylder studiet nu for. Udover dette, så forklarer de også hvordan de vil rette op på balancen fremadrettet.
I et længere indlæg på Bungie.net. berør de blandt andet Eververse, og fortæller følgende:
"We're shifting the balance of new content in favor of activity rewards over Bright Engrams. This includes adding Ghosts, Sparrows, and ships (to date found only in Bright Engrams) to achievement reward pools."
Noget tyder altså på, at Bungie vil gøre sådan så du belønnes mere for at spille, og mindre for at betale, som er det som fans har krævet lige siden udgivelsen. Der er meget mere om Bungies planer via ovenstående link.
Hvad synes du om hele sagen?