Et af de mest ventede PS2 spil er uden tvivl Solid Snakes næste eventyr under kodenavnet Snake Eater. Men hvad kan vi forvente os?.
1. Ca. 2/3 af spillet vil foregå i udendørsomgivelser, mens den sidste 1/3 vil foregå indenfor.
2. Der er implementeret online features i spillet, men det er ikke afsløret hvad og hvordan disse virker. Forvent ikke online spil mod hinanden. Nok nærmere hi-scores + ekstra materiale.
3. Støjen fra knasende blade og dine tunge fodtrin vil afsløre dig, hvis der er en fjende i nærheden.
4. Du er nødt til selv at skaffe dig føde. Snake kan sætte efter dyr og "tracke" dem på deres fodspor. Mad vil rådne op hvis det ikke bliver spist, derfor kan du ikke bare lade det ligge til senere.
5. Du skal jagte og spise forskellige dyr. Solid Snake har brug for en varieret kost, så hvis du ikke får forskellige måltider så kan du ikke holde dampen oppe.
6. Spiser du ikke varieret kan du forvente en del bivirkninger bl.a. en rysten på hænderne.
7. Der er også køretøjer i denne udgave af serien. Om Snake kan køre disse er uvist.
8. Masser af gemte features såsom våben, tøj osv.
Så der er altså masser af interessante nye tiltag. Nu glæder vi os så bare til at se nærmere på spillet og se om dette ændrer serien og om det er for det bedre.