Nokia har lige gjort det, og nu gør Sony-Ericsson det også. Tele giganten har netop annonceret at de snart smider deres model Z200 på markedet, som firmaet hævder er en gaming telefon.
Nokia er dog med deres N-gage telefon langt mere fokuserede på hvad gamere vil have, da denne har officielle spil udviklere i ryggen og kan afvikle kompliceret 3D grafik, imen Sony-Ericssons telefon udelukkende vil kunne afvikle Java spil.
Z200 kommer ikke til at vinde gamernes hjerter lige med det samme, men de design bevidste kan godt begynde at spare de 2.500 kr. sammen som telefonen kommer til at koste, for den er fanama fræk.