Butikskæde løfter angiveligvis sløret for God of War-udgivelsesdatoen

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-01-15

Tilbage i starten af december kunne vi rapportere, at flere udgaver af PlayStation Store angiveligvis skulle have afsløret, at God of War ankommer d. 22 marts. Sony kommenterede naturligvis ikke på den tilsyneladende lækage, men nu tyder noget på at der kan have været noget om snakken.

Den portugisiske butikskæde, Mega Mania, har nemlig også opdateret deres side for God of War, og de har sjovt også afsløret, at spillet udkommer d. 22 marts. Dette er selvfølgelig ikke en endelig bekræftelse, men der lader til at være relativ konsensus omkring datoen.

Tror du at spillet udkommer d. 22 marts, eller kommer det senere?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage