Argonaut der siden lanceringen af Xbox har arbejdet hårdt på det interessante Malice: Kat’s Tale, må nu indrømme at spillet er blevet droppet. Titlen der skulle have været ude sidste år blev udskudt, men nu er spillet altså helt droppet.
Vi har tidligere fortalt at spillet var blevet droppet, men i sidste øjeblik smed VU Games flere penge efter projektet og holdte det dermed i live nogle måneder længere. Det er Vivendi Universal Games der nu igen har trukket stikket på Malice: Kat’s Tale og dermed bliver platformspillet med stemme fra bl.a. Gwen Stefani og musik af No Doubt aldrig til noget. Det samme gælder Orchid, der mest af alt mindede om at futuristisk blanding mellem Tomb Raider og Oni.
Det vides ikke om Argonaut vil prøve at søge finansiering af disse to projekter udenfor VU Games eller om spillene hældes i skraldespanden.