Det ser ud til at de engelske butikkers import eventyr er slut. Efter flere år med amerikanske spilprodukter i butikkerne, sætter Nintendo nu en stopper for importen, som de hævder ødelægger det europæiske salg.
Firmaet har allerede været ude efter butikker som CEX og TQ Games, men nu sigter Kyoto giganten bredere og vil have stoppet alle former for import af deres produkter. Firmaet forventer at hver enkel butik vil underskrive en aftale om ikke at importere Nintendo produkter til GBA og GameCube og håber på at butikkerne vil udpege hvem det er de handler med i f.eks. USA. Ligeledes forfølges disse for at ødelægge det europæiske marked og mulighederne for at afsætte PAL produkter.
Det skyldes naturligvis de mange år med import af Nintendo produkter, men helt specifikt importen af Pokemon Ruby og Sapphire, der ifølge mange engelske butikker allerede er købt af adskillige PAL spillere igennem USA eller i engelske butikker der henter amerikanske versioner hjem.
Shelly Friend sagde følgende til branchemagasinet MCW forleden:
"Nintendo has issued a cease and desist letter to a number of independent retailers. It rigorously protects its worldwide trademarks and in doing so ensures fair play in the market for all retailers."
Ifølge eksperter er det også salget af GC spil der bekymrer Nintendo. De uofficielle tal siger nemlig at der er solgt lidt over 50.000 eksemplarer af Metroid Prime i England, mens det seneste Zelda spil The Wind Waker muligvis lige har rundet 100.000 eksemplarer - ikke dybt imponerende tal.
"Fans af importspil fortsætter dog ufortrødent og vil for fremtiden blot bruge internettet mere" siger en anonym kilde til GameReactor - hvad Nintendo vil gøre ved dette afventer vi her på redaktionen.