Enhver der har brugt nogle timer i PSO verdenen, kender til de mange alliancer og venskaber der opstår. Nu kan disse så udvides til et reelt giftemål. Vi har alle detaljerne indenfor.
Fra og med d. 13 til d. 17 juni vil det være muligt at blive gift på 10 sal i lobbyen. Yuji Naka og hans Sonic Team har oprettet en lille kirke med dertilhørende musik og der kan man så gifte sig med sin yndlingspartner. Ved af gifte sig får man et specielt item, der viser hvem man har giftet sig med og hvornår.
Muligheden for at blive gift skulle være tilstede for både Xbox og GameCube fans, så det er bare med at finde det fine tøj frem og finde en partner.