Rockstar fornyer Manhunt-varemærke

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-01-16

Rockstar har set gigantisk succes og anerkendelse hovedsageligt via Red Dead Redemption og særligt Grand Theft Auto-serien, og derfor er det let at glemme, at de også har udviklet en række andre spændende spil igennem tidernes løb, deriblandt Manhunt og Manhunt 2. Dog har der ikke været livstegn fra serien i mange, mange år - indtil nu.

Det er nemlig blevet afsløret, at Rockstars udgiver, Take-Two, har fornyet varemærket på serien, og det betyder altså at de har i sinde at bruge det på en eller anden måde.

Selve fornyelsen betyder ikke noget i sig selv, idet større firmaer tit fornyer varemærker bare for at beskytte deres rettigheder, men det kunne også betyde, at noget større er under opsejling.

Vil du gerne se mere Manhunt?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage