Rygte: Shenmue HD-samling er blevet udskudt

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-01-16

Det har været rapporteret meget længe, at SEGA har haft gang i udviklingen af en HD-samling af både det originale Shenmue og Shenmue 2, netop fordi serien er dukket frem igen i den kollektive bevidsthed via afsløringen af det længe ventede Shenmue 3. Noget tyder dog på at vi kommer til at vente lidt længere på samlingen, da den angiveligvis er blevet udskudt på ubestemt tid.

Insideren Liam Robertson kan nemlig fortælle via Twitter, at han har talt med flere europæiske journalister og folk fra SEGA, og de siger alle at de ikke ønsker at HD-samlingen skal i direkte konkurrence med Shenmue 3, og eftersom alt tyder på at Deep Silver og Ys Net vil udgive spillet senere på året, så venter de med at udgive samlingen af de første to spil.

Dog tyder noget på at SEGA og Deep Silver i konstante forhandlinger omkring serien, og hvad der er bedst for den, så vi krydser fingre for at vi ser HD-samlingen før snarere end senere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage