Så kan de mange japanske GameCube fans godt begynde at glæde sig. Nintendo har netop meddelt at de kommende GC maskiner bliver en slags bundle med GB Player og en sprit ny demo disc kaldet GameCube Enjoyment Pack.
Den findes allerede i USA med demoer af bl.a. Billy Hatcher, Viewtiful Joe, Sonic Adventure DX, Splinter Cell og det ypperlige Soul Calibur II. I Japan kommer discen til at indeholde Viewtiful Joe, Sonic DX og Wario + en lækker film fra Final Fantasy: Crystal Chronicles, F-Zero GX og Namcos Tales of Symphonia.
Det er dog en forholdsvis billig fornøjelse, da GameCube Enjoyment Pack i Japan koster 19800 yen - altså ca. 1100 kroner. Hvilket jo bare er lækkert. Der er i øjeblikket ingen planer os at inkludere demo discen i Europa.