"Det var en lørdag aften...", Ja det var faktisk i lørdags at det store Def Jam Vendetta arrangement løb af staben på Cafe Rust i københavn. L.O.C. skulle kæmpe imod et par trofaste GR læsere om stakkevis af fede præmier. Forventningerne var høje, men humøret var højere!
Showet blev skudt igang kl. 20:00 da L.O.C. udfordrede den første GR læser, og delte så vederstyggelige bank ud, at alle tilstedeværende stod med åben mund og polypper. Og sådan gik det faktisk i de fleste af de kampe rapperen spillede, lige indtil en sød pige med navnet Charlotte Jensen, stillede op og lovede L.O.C. at nu skulle han ned med nakken...Og det kom han så!
Efter en intens og nervepirrende kamp, kunne Charlotte udråbes som vinder af Def Jam Vendetta turneringen, og hun fik selvfølgelig en masse lækre præmier med hjem.
En fed og hyggelig aften som endte næste morgen da GR redaktionen gik i seng med det naive håb om at vågne uden tømmermænd.
Hvis du gik glip af arrangementet i lørdags, så husk at GR tager på butiks tur rundt i landet, hvor vi stiller Def jam Vendetta op på et par PS2 maskiner, så kig ud og prøv i disse steder:
Fredag 20/06 - Rosengårds Centret - Odense (EB Games)
Lørdag 21/06 - City Vest - Århus (EB Games)
Fredag 27/06 - Fona 2000 - København
Lørdag 28/06 - Fisketorvet - København (EB Games)
Hverdage i tidsrummet 14 - 18 og i weekenden 11 - 15
Check billederne af L.O.C., Charlotte og de andre deltagere ud.
(Og ja, det er Emil fra Suspekt på billederne. Han kiggede forbi og fik en Cult og en spiller)