Rygte: Detroit: Become Human har kostet over $35 millioner at lave

Tekst: Magnus Groth-Andersen
Publiceret 2018-01-18

Vi har efterhånden ventet ret længe på at Quantic Dream bliver færdige med deres næste store, filmiske projekt, og selvom studiet lige nu gennemgår en heftig chikanesag, som studiets ledelse absolut afviser, så tyder alt på at Detroit: Become Human udkommer i løbet af 2018. Nu ved vi lidt mere om spillets økonomiske baggrund.

For nylig har den franske avis Le Monde fulgt op på chikanesagerne hos Quantic Dream, og herigennem har de afsløret en række økonomiske detaljer om studiet.

Først og fremmest er det blevet afsløret, at spillet har haft et ganske lavt budget sammenlignet med andre, lignende AAA-projekter nemlig "bare" $35 millioner, altså omtrent 210 millioner kroner. Tager man i betragtning at Justice League-filmen kostede $300 millioner, ja, det sætter tingene i perspektiv.

Desuden afslører avisen, at Heavy Rain til dato har solgt 5.3 millioner eksemplarer, der må siges at være ganske fornuftigt.

Ser du frem til Detroit: Become Human?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage