Det kommer åbenbart lidt bag på japanske Capcom, at deres GameCube sidescroller Viewtiful Joe er eftertragtet hos de japanske gamere, men det er det altså - og det betyder at spillet nu er udsolgt.
Godt nok er der ikke sendt mere end 50.000 kopier af spillet ud, men det er alligevel ret imponerende for et titel der er så speciel som Viewtiful Joe i virkeligheden er. Capcom undskylder på det officielle site for spillet, at det er udsolgt og lover at følge lanceringen op med flere eksemplarer så hurtigt som muligt.