Nettet er i øjeblikket overfyldt med snakken frem og tilbage om Sony’s næste store projekt kaldet Killzone. Der findes i øjeblikket ikke mange screens i omløb og dem som der er, er af dårligt kvalitet.
Det er udvikleren Guerilla, tidligere kaldt Lost Boys der står for udviklingen og spillet har meget naturligt fået kælenavnet Halo-beater af Sonys egne folk. Om der er noget i det, må tiden vise.
Indtil videre er detaljerne få og langt imellem, men man ved at det bliver et FPS, og at der er et stærkt fokus på online-delen, som skal hive spillere med en Network Adapter til. Desuden vil man kunne bruge sit SOCOM US Navy Seals headset til spillet og der vil ifølge en kilde som Computer and Videogames har snakket med, være helt nye modes og online tiltag som ingen har set før.
Dog foregår spillet ikke ude i fremtiden som Halo, men nærmere i vores egen nutid, hvor specielt navnet Killzone, henfører til en militær taktik, hvor soldater omringer fjenden fra den ene side, mens resten presser på fra den modsatte. Dermed får man oprettet en såkaldt Killzone.
Det siges at Sony kun er dage fra at annoncere spillet officielt, og vi vil naturligvis holde øje med pressemeddelelsen og de første screens. Imens må du nøjes med disse grumsede første to screens: