T.H.U.G. bliver større end livet selv

Tony Hawk serien fortsætter på 4 sæson, og har for tiden mere vind i sejlene end nogensinde. Grunden til dette er den pressemeddelese som Neversoft har smidt på nettet for nylig.
Tekst: Jakob Møller
Publiceret 2003-08-06

Tony Hawk serien fortsætter på 4 sæson, og har for tiden mere vind i sejlene end nogensinde. Grunden til dette er den pressemeddelese som Neversoft har offentliggjort for nylig.

I denne omtaler udvikleren nogle af de nye facetter som vil blive lagt til Tonys i forvejen superbe gameplay.
Som vi tidligere har fortalt her på siden, så vil det ikke være muligt at spille spillet med en pro skater. I T.H.U.G. starter man med at skabe sin egen figur og bruger derefter denne til at udforske spillet. Har man talentet og tiden vil man kunne arbejde sig op fra amatør status til at blive sponset og til sidst eventuelt blive Pro Skater.

Neversoft har i den femte inkarnation, Tony Hawk Underground, baseret spillet i en stor verden, istedet for i de sædvanlige forskellige baner. Verdenen er lavet således at der ikke på noget tidspunkt vil være loading tid. Du vil praktisk talt være istand til at køre fra den ene ende af verdenen og til den anden i et hug, uden nogensinde at se en loading skærm.
Oveni dette er hele svineriet online.

Spillet understøtter også det lille USB kamera som følger med EYETOY. Dette bruges til at sætte dit eget ansigt på din figur inde i spillet, således at du vil være let at genkende for dine online venner. Det vil ydermere være muligt at eksperimentere med sit udseende. B.la. kan man give sig selv tatoveringer og skæg.

Level editoren som har kunent findes i de sidste tre spil har også fået et kraftigt nøk i den rigtige retning. Da der nu ikke længere er deciderede baner, men kun en stor verden, vil det være muligt at lave sine egne verdener.
Kæmpe, kæmpe store skateparker, spækket til randen med alt det du synes er sjovt. Også kan du tilmed gøre disse tilgængelige for dine venner online.

Der kan vist ikke herske nogen tvivl om at T.H.U.G. bliver et ekstraordinært spil på alle måder, og her på redaktionen er vi lige ved at sprænges over de kæmpe forventninger vi har til T.H.U.G.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage