Xbox Live opgradering i august

Som lovet på E3 vil Xbox Live se en stor række forbedringer gennem det løbende år, og de første kommer faktisk allerede i august!
Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2003-08-08

Som lovet på E3 vil Xbox Live se en stor række forbedringer gennem det løbende år, og de første kommer faktisk allerede i august!

I alt var det tre forskellige ting, der blevet lovet på E3: LiveNow, LiveWeb og LiveAlerts. Det sidste har vi ikke hørt noget til endnu, men det giver Xbox Live spillere mulighed for at invitere andre på alt elektronisk udstyr med MSN, lad det være computere, mobiltelefoner el.lign.

Hvad vi til gengæld har hørt om er LiveNow og LiveWeb. Microsoft kunne i dag fortælle, at de to nye tiltag allerede vil være tilgængelige d. 25 august, så det kommer hurtigere end de fleste havde forventet.

LiveNow er i bund og grund en dashboard opgradering. Det originale Xbox Live dashboard er ikke det pæneste eller mest brugbare i verden, men det skal der nu rettes op på. Med et nyt look og en række nye funktioner, som en mere brugbar friends list, som du kan invitere fra i dashboard, samt en ny voice chat mulighed, så du kan snakke med alle dine venner uden, at i behøver at spille. Microsoft lover desuden, at det kun er et af mange nye dashboards forbedringer, der er undervejs.

LiveWeb er måske den største satsning af dem alle. Det er en helt ny hjemmeside 100 % dedikeret til Xbox Live. Fra den vil du kunne få adgang til din Xbox Live konto for at se om dine venner er online eller få og sende invitationer. Ydermere vil det være muligt at checke sine stats i de nye spil, som starter med Ghost Recon udvidelsen, Island Thunder, og de første XSN Sports spil. Der vil også være meget eksklusivt indhold på LiveWeb, som f.eks. besøg af stjerner og Xbox Live fester. LiveWeb vil også gøre det muligt at oprette turneringer og konkurrencer, først og fremmest for de nye XSN Sports spil.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage