Af bilspil må Outrun siges at være legendarisk. Udtænkt af Yu Suzuki og opstillet i alverdens arcadehaller, er det en af de mest spillede og elskede oplevelser.
Der er stadig tale om screens fra arcade-udgaven, men da denne er udviklet på Chihiro-boardet, som reelt er en Xbox, så vil en konvertering være meget let. Og givet det tætte forhold som Sega har med Microsoft, når det kommer til visse spilserier, så er det ikke helt usandsynligt, at vi meget snart kan bringe dig de første Xbox screens.
Yu Suzuki kunne også forleden fortælle, at pigen i bilen, denne gang har en meget mere central rolle i Outrun 2. Man skal nemlig holde hende tilfreds hele tiden. Det kan være ved at køre hurtigt, tage smutveje eller overhale indenom, mens det andre gange kan være at køre pænt. Kort sagt - kvinden bestemmer.
Her er de seneste screens: