1Den efterhånden meget populære Jedi Knight serie står snart som en trilogi med indførelsen af Jedi Academy, som Raven og LucasArts i dag kunne fortælle er gået guld.
Med Jedi Knight: Jedi Academy lover LucasArts og Raven Software endnu engang at rive spillere verden over ind i det fantastiske StarWars univers, der efterhånden er blevet en hel myte. Denne gang skal du som en ny student, som du helt selv former efter udseende og race, ind på det hårde akademi, som elev af selve Luke Skywalker. Hvis du er tilhænger af den mørke side skal du ikke sukke fortvivlet, da Raven lover, at du senere i spillet vil stå overfor mange valg, der kan afgøre din skæbne, som god eller ond.
Af nye tiltag vil f.eks. være endnu flere våben, fartøjer og større baner. Derudover har du nu også mulighed for at kæmpe med to lyssværd på én gang eller bruge et dobbelt lyssværd, der blev gjort kendt af Darth Maul.
I dag gik spillet som sagt guld, hvilket vil sige, at spillet er færdigt og den første CD-ROM, en såkaldt "gold disc", er klar til masseproduktion. Spillet er sat til at komme d. 17. september i USA, så vi kan forvente en udgivelse i Danmark senest i oktober, og spillet vil se nogenlunde sådan ud på hylderne: