Project Gotham Racing 2 udgivelsesdato annonceret

Den længe ventede efterfølger til en af de første millionsælgere og bedste bilspil på Xbox, Project Gotham Racing, var fra starten dømt til 2004 release, men vi får det altså i 2003!
Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2003-08-19

Ironisk blev Project Gotham Racing 2 ved afsløringen sat til en 2004 udgivelse, mens Halo 2, der blev afsløret under samme lejlighed, fik en 2003 mærkat smækket på ryggen. Men nu er rollerne altså byttet om og har været det et godt stykke tid, men i fredags kunne Microsoft annoncere, at det længe ventede bilspil vil ramme de amerikanske hylder d. 18. november. Hvorvidt det betyder en juleudgivelse i Danmark vides ikke, men vi kan altid håbe.

Det længe ventede spil kommer med en masse nyt til fans af serien. Vigtigst af alt er måske fuld understøttelse af Xbox Live, så du kan give op til 7 af dine venner baghjul. Denne gang ser vi også over 100 af verdens mest lukrative og hurtige biler, der får mulighed for at brænde dæk af i mere end 10 forskellige byer. Som enhver anden efterfølger, ser vi selvfølgelig også forbedret grafik og lyd, men begge dele er blevet så meget forbedret, at det næsten træder ind i en ny generation.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage