GTA Double Pack annonceret

Vanen tro vil vi ikke få en jul uden vild bilræs og total ødelæggelse med Grand Theft Auto, som i år ikke er et helt nyt spil. Til gengæld vil serien nu optræde på Xbox!
Tekst: Jesper Nielsen
Publiceret 2003-09-04

Rygterne havde i længere tid floreret om en mulig Xbox version af GTA3 eller Vice City ved jul, selvom de fleste tvivlede i overensstemmelse med Sony’s kontrakt til Rockstar, der lyder at serien kun må komme på PS2 indtil 2004. Af ukendte årsager tilbageholdte det ikke Rockstar, der i dag kunne annoncere Grand Theft Auto Double Pack til PS2 og Xbox.

Spillet bliver logisk nok GTA3 og Vice City i én, men om der kommer nyt indhold eller forbedrede features vides ikke, men mon ikke vi får bare en lille smule nyt at se. PS2 versionen af spillet kommer allerede d. 22 Oktober i USA, mens Xbox ejere må vente små to uger mere til d. 4 November. En europæisk dato er stadig ukendt, men vi rapporterer tilbage, når Rockstar synes at vi skal vide mere.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage